Amagerbanken er kastet ud i en alvorlig tillidskrise, som i yderste konsekvens kan føre retssager med sig. For hvad skal vi egentlig tro på?

Skal vi tro på meddelelsen fra den 18. september eller oplysningerne i kvartalsmeddelelsen fra den 3. november? Og skal vi tro på den seneste meddelelse læner ledelsen i Amagerbanken - direktion og bestyrelse - sig op af en ansvarspådragende meddelelse blot 46 dage før.

Et signalskifte, der er til at få øje, og som nødvendigvis må interesse de aktionærer, der har disponeret i tillid til, at meddelelsen fra den 18. september var det papir værd, som den var skrevet på.

 Hør blot ordlyden i meddelelsen fra 18. september:

“.. beskedne nedskrivninger. Der imødeses således nedskrivninger (netto) pr. 30. september 2008 i størrelsesorden 25 mio. kr., hvilket svarer til omkring 0,1 procent af bankens udlån og garantier på i alt 27,5 mia. kr. De (tabene, red.) vedrører kun i meget begrænset omfang den meget omtalte ejendomsbranche.”

Og sådan så verden ud med Amagerbanken-briller den 3. november:

 ”Nedskrivninger på udlån udgør 490 mio. kr. som følge af de fortsat forværrede konjunkturforhold, der også fremadrettet kan påvirke ejendomsmarkedet.”

Formanden, advokat N.E. Nielsen, skriver i en medfølgende kommentar:

“Banken har selvfølgelig et særligt fokus på det storkøbenhavnske ejendomsmarked, og en række af nedskrivningerne er naturligvis relateret hertil.”

Læg hertil, at Amagerbanken i slutningen af september 2008 - altså blot få dage efter den opsigtsvækkende og optimistiske 18. september-meddelelse - reelt var lukningstruet som følge af likviditetsmangel. Med ved at gå i ly bag den store bankpakke, som blev vedtaget henover en dramatisk weekend, kunne Amagerbanken åbne dørene mandag morgen, som om intet var hændt .

Amagerbanken er med andre ord i gang med et stort oprydningsarbejde, men det er værd at hæfte sig ved, at den nuværende direktion og den nuværende bestyrelse også var med i forbindelse med 18. september-meddelelsen.

Midt i turbulensen måtte Amagerbanken foretage et skifte på toppen i den daglige ledelse. Adm. direktør igennem 28 år, bankdirektør Knud Christensen, døde efter kort tids sygdom. Ny på chefposten blev Jørgen Brændstrup, som hidtil har fungeret som næstkommanderende.

Meget tyder på, at bestyrelsen i Amagerbanken er kommet i arbejdstøjet meget sent i forløbet. Og det kritiske spørgsmål er selvfølgelig, om bestyrelsen på aktionærernes vegne har gjort arbejdet godt nok eller har sovet i timen. Og ikke mindst om Amagerbanken  udatil tilstrækkelig hurtigt har meddelt sig om de markant ændrede forventninger. Det kunne være en granskning værd.

Man må formode, at bankens direktion og bestyrelse om end ikke time for time men i hvert fald meget, meget, meget nøje og detaljeret har informeret Finanstilsynet og måske også Nationalbanken om de mange nye opdagelser i banken. Og hvordan disse har skullet kommunikeres ud.

Jeg har tidligere på denne blog - den 10. august 2008 - argumenteret med, at det kunne være acceptabelt, at bankdirektører under ganske særlige forhold måtte lyve. Om disse ganske særlige forhold er opfyldt i dette tilfælde er uvist. Foreløbig kender vi næppe hele sandheden om de dramatiske 46 dage i Amagerbanken.

I et interview med Berlingske Business i dag tirsdag, siger landets største investor, direktør Lars Rohde fra ATP, at han er rystet over, hvor lidt man som investor egentlig har kunnet se om sundhedstilstanden i bankerne. Om han med den bemærkning har hentydet til blandt andet Amagerbanken er uvist.

Jeg har tidligere fået verbale klø af amagerkanere og kunder i Amagerbanken, når vi er gået kritisk til værks over for Amagerbanken. Og det er selvfølgelig godt med en stærk, loyal og ikke mindst lokalpatriotisk kundegruppe, men det er ikke godt, hvis denne patriotisme skygger for facts og kolde kendsgerninger.

Men hvad mener du, og hvad er dine erfaringer med Amagerbanken?   

Skriv en kommentar   RSS feed

  1. Bo Rasmussen

    Amagerbanken !!! er den ikke Islandsk ?
    Den opererer da på samme måde………

  2. gekkoergud

    @Bo

    Hvis det ikke er for meget forlangt kunne det være yderst interessant i en uddbybning af dit tåbelige indlæg der afslører en afgrundsdyb mangel på viden om enten Island eller Amagerbanken, eller som det må formodes, begge dele.

  3. søren kristensen

    Postkort fra Amager: har det ad helvede til. Send mange flere penge.

  4. Hans Hansen

    I forbindelse med Amagerbankens likviditetskrise tog Finanstilsynet faktisk stilling til bankens forsinkede offentliggoerelse af problemerne. At Finanstilsynet accepterede forsinkelsen kunne jo tyde paa, at der laa helt ekstraordinaere forhold bag overtaedelsen af oplysningspligten, som Finanstilsynet maa have vurderet livstruende for banken OG at denne trussel maatte vaere afvaerget ved redningsaktionen i weekenden inden offentliggoerelsen. I det omfang Finanstilsynet har undladt at grave dybt nok paa dette tidspunkt til at finde eventuelt nye forhold, der belaster 3. kvartal, kan der kun vaere 2 forklaringer: Enten har Finanstilsynet ikke gjort sit arbejde godt nok, eller banken har unddraget Finanstilsynet oplysninger. Begge dele synes uacceptable og eventuelt ansvarspaadragende. HVIS Finanstilsynet i forbindelse med redningen af Amagerbanken har faaet kendskab til de meget vaesentlige nedskrivninger, der nu er offentliggjort, kan man undre sig over hvorfor denne viden ikke kom til offentlighedens kendskab allerede den gang. Der synes trods alt at vaere tale om forhold, der udloeser pligt til at underrette Fondsboersen.

  5. Kej98

    Hans Hansen,
    Der er vist ingen huller i din uvidenhed!

  6. Tro mig

    Stumperne skulle reddes, for enhver pris. Derfor må offentligheden ikke kende alle sandheder. Sandheden er der ikke var penge i kassen, banken var fallit, men blev reddet af Nationalbanken (Skal dette lån ikke bevilges?). Enhver anden mindre bank var solgt/fusioneret.
    I stedet har bankdirektøren med ledelses ansvaret for bankens boliglån/tab overtaget styringen med hele banken - smart smart.

  7. Bo Rasmussen

    Gekkoejgud !!
    For god orden´s skyld, kan jeg oplyse dig om, at jeg har skrevet på div. blogs i det sidste år og ja ! jeg kan lide at provokere lidt.

    Det ændrer ikke på det faktum, at jeg siden April 08, på disse blogs, netop har ytret min
    mening/holdning omkring hvor dårlig jeg syntes om den islandske økonomi, og at min nervøsitet lå i at en masse islandsk ejede firmaer måske ville lukke, med masse fyringer til følge, som det sker i disse uger.

    De samme fare signaler så jeg i forhold til Roskilde bank og i de sidste 3 mdr. vedr.: Amagerbanken.

    I April/Maj md. var der også en masse Islændinge der skrev en masse, skecifikt henvendt til mig. De er forstålig nok meget stille nu, ja faktisk hører jeg intet.

    Håber dette kan hjælpe dig ;-)

  8. Bo Rasmussen

    Gekkoejgud !!!!!!!
    Ikke for at gnide salt i dit åbenlyse sår, men Moody,s har lige “dumpet” Amagerbanken- Ups!!!

  9. Bo Rasmussen

    Gekko som ikke er gud - blev stille
    helt stille !!!!!

  10. søren kristensen

    Postkort fra Amager: har det ad helvede til. Send mange flere penge…. og en redningskrans… gerne hurtigst muligt

  11. søren kristensen

    Postkort fra Island: Har det ikke specielt godt. Send penge.. gerne fra IMF og de andre nordiske lande.

  12. gekkoergud

    @Bo

    Underholdende og pinligt at læse dine indlæg men ikke ret informative eller besvarende.

    1) Allerede i 2006 var flere økonomer på banen med alvorlige advarsler omkring den islandske økonomi og siden starten af 2007 har det vel nærmest kun været et spørgsmål om tid inden det ville gå galt. At du så først opdager det i 2008 er vel ingen overraskelse.

    2) Naturligvis har Amagerbanken været i farezonen qua stor eksponering mod ejendomsmarkedet. At banken en dag kunne risikere at komme i store vanskeligheder kunne en simpel studering af udviklingen på boligmarkedet hurtigt afsløre.

    3) Vi er altså helt enige om at der gennem et stykke tid har været risici for både Island og Amagerbanken. Mit ønske - som du endnu ikke har kunnet opfylde - er blot at du kan forsvare at lave en kobling mellem de to da det er helt forskellige problemstillinger der ligger til grund for den seneste tids udvikling. Amagerbanken er altså ikke en dansk udgave af Kaupthing eller Glitnir hvilket du åbenbart har en forestilling om.

    4) At Moodys sænker rating på Amagerbanken kommer ikke som et chok. Så forstår ikke dit “ups”. Men bare for en god ordens skyld og til fremtidig brug: Moodys, og andre ratingbureauer, har taget fejl før (mild underdrivelse).

    Jeg ser frem til en uddybning. Det er gratis underholdning på højt niveau.

    “You’re walking around blind without a cane, pal. A fool and his money are lucky enough to get together in the first place.” - Gordon Gekko

  13. Volatil troværdighed « TaleGaver

    […] At Amagerbankens troværdighed er under pres, fremgår bl.a. Jens Christian Hansens blog på Business.dk med overskriften Amagerbanken lever på kanten. […]

  14. Bo Rasmussen

    Kære Gekkoejgud
    At jeg først kommer på div. blogs på Business i 2008 betyder ikke at jeg IKKE ved lidt om hvad der har foregået i årene før.

    Svaret på dine stillede ?mål, vil den nærmeste fremtid vise ;-)

  15. Ole Steffensen

    Det er negativt og nedbrydende for troen på banker blandt den almindelige dansker. Læren er jo desværre at man IKKE kan stole på banker og deres bestyrelser. Er de truet på livet lyver de. Om konsekvensen så er, at den almindelige dansker taber sine penge på bankens aktier vurderes som underordnet. Når jeg personligt er særlig skuffet over Amagerbanken, skyldes det, at bankens bestyrelsesformand N.E. Nielsen burde vide bedre. Han er advokat og partner i et af Danmarks største advokatfirmaer, Bech Bruun. Set med mine øjne virker det som om han har snorksovet i timen og bestemt ikke udvist rettidig omhu. N.E. Nielsen burde drage konsekvensen og træde tilbage som formand i Amagerbanken A/S. Dette kunne lette udfordringen med at finde en fusionspartner meget snart, inden det hel er for sent for den stakkels misrøgtede bank og dens aktionærer.

  16. gekkoergud

    @Bo

    Sørgeligt at du ikke er i stand til at argumentere for dit synspunkt. Jeg går ud fra at min første indskydelse omkring din viden på det diskuterede område er korrekt.

  17. tro mig

    Ole Steffensen har fat i noget. Ansvarlighed og rettidig omhu mangler fra Bestyrelsesformanden.

    N.E.Nielsen bør tage konsekvensen, men som altid er der klister på taburetten.
    Når der så er stemmretsbegræsninger på aktien, og når så selvsamme bestyrelse uddelegerer godtroende fuldmagts aktionærs stemmer til at stemme efter egne ønsker på generalforsmalingen, er den svær.

    N.E. Nielsen sidder fordi han kender og bruger de juridiske kneb (dog lovlige!), der ødelægger den demokratiske process der ellers burde være i et børsnoteret bank aktieselskab.

  18. Jens Chr. Hansen

    Er aktionærerne villedt? Amgerbankens bestyrelse har været en dyr fornøjelse for de aktionærer, der købte Amagerbanken-aktier den 18. september og umiddelbart i dagene derefter i tillid til, at meddelelsen fra Amagerbanken var til at stole på. Kursen den 18. september var 107, og den steg i de næstfølgende dage til 110 for så at falde støt. Da Amagerbanken endelig krøb til korset den 3. november lå bankens aktier i kurs 71. Altså et mægtigt tab. At kursfaldet trods alt ikke er større end det er, kan hænge sammen med, at aktiemarkedet tidligt i forløbet mistede tiltroen til banken, og derfor handlede aktien længere ned end andre bankers aktie. Det store spørgsmål fremadrettet er, om Amagerbankens bestyrelse kan finde en køber, så vil give en præmie oveni den nuværende kurs for at overtage banken.

  19. Ole Steffensen

    Det kunne de nok, hvis de havde handlet i tide, som bestyrelsesformanden i Forstæderne gjorde. Da Nykredit er storaktionær i Amagerbanken ville de nok hellere havde indgået en transaktion med Amagerbanken A/S end Forstædernes Bank A/S i sommer. Den gang troede Amagebanken og dens bestyrelse, at man kunne friste en fremtidig tilværelse som selvstændigt pengeinstitut, da de overhovedet ikke anede hvad der foregik i banken (efter kl. 16 fristes man til at tilføje). Bemærk blandt andet, at Amagerbanken i månedsvis var eneste køber af aktier i Mols Linien A/S på fondsbørsen. Først da aviserne skrev denne historie forsvandt Amagerbanken på købersiden som dug for solen. Skægt nok har banken en række kunder med store udlån til køb af ejendomme, der samtidigt ejer aktier i Mols Linien. Hvorfor mon ? Var der her der gik en prås op for N.E. Nielsen ?
    Tilbage til spørgsmålet: Bliver der penge til Amagerbankens aktionærer ? Jeg frygter svaret er det samme som i Bonusbanken, Roskilde Bank og EBH Bank. Der bliver måske et symbolsk beløb, når Handelsbanken overtager Amagerbanken A/S og nedskriver aktiekapitalen med 1/100.
    Hvordan kunne det gå så galt ? Mit svar: Bestyrelsen sov i timen. Måske er de endeligt vågnet op, men for sent. Det kommer aktionærerne til at bøde for og da mange af Amagerbankens kunder er aktionærer, dermed også kunderne i Amagerbanken A/S.

  20. ET

    Når en bank som Amagerbanken går fra 13,4 mldr. til 31,1 mldr. i balance på blot tre år, så skal man som bankledelse altså være meget dygtig for at undgå problemer - hvad enten det nu er likviditeten eller kredit kvaliteten det drejer sig om. Vi må vel håbe på, at Finanstilsynet har gjort sit arbejde, så årsregnskabet kan være retvisende uden yderligere overraskelser.

  21. Bo Rasmussen

    Gekkoejgud !!!!
    Jeg behøver ikke gentage, hvad en masse andre fornuftige mennesker her på bloggen skriver om Amagerbanken,ledelsesproblemer omkring åbenhed/ærlighed, finanstilsynet, eller mangel på samme. Læs du blot samtlige indspark fra en masse fornuftige folk her, og læg så blot 2 og 2 sammen…………….

  22. Kim

    1) Jens Chr. Hansen - et udmærket, men måske noget langt, indlæg for en ret tydelig problemstilling. Men du har da helt ret - der er da klart et forklaringsproblem her.

    2) Lidt utroligt hvad den observation - der vel ikke er fundet efter et kæmpe detektivarbejde - kan føre med sig af kommentarer.

    3) Der er vel ingen af os, der havde set, at finanskrisen blev så dyb - og nok bliver dybere endnu. Med den viden er det jo nemt at være klog, Bo Rasmussen. Det kunne være et interessant indlæg fra dig, hvis du beskrev fremtidsforventningerne. Vi kan jo alle ride på ryggen af det, andre har skrevet.

  23. Sum of all sins

    @Bo - der er sådan en som dig på alle blogs. Du bidrager med intet, og lærer intet af hvad andre bidrager med.

    Du er her udelukkende, fordi her har du et publikum til din galde.

    Jeg vil anslå, at du har et meget, meget skævt billede af, hvordan andre opfatter dig, og dine meninger.

    Du kan jo prøve at spørge.

  24. Jens Chr. Hansen

    Er der penge til Amagerbankens aktionærer? Ole Steffensen tvivler. Og noget kunne da også tyde på, at tiden er ved at være forpasset for bestyrelsen.
    Måske der bliver en symbolsk betaling til Amagerbankens aktionærer ligesom det skete i Bonusbanken. Men hvordan de stolte amagerkanere modtager sådan et tilbud kan man kun gisne om. Øens borgere er kendt for at bakke op om deres lokale bank, herunder også kommunen, som endog har folk i bestyrelsen. Men den stærke, loyale og lokale opbakning - en-dem-mod-os-holdning - har også sommetider en tendens til at skygge for realiteterne.
    Ole Steffensen nævner Handelsbanken som kandidat til at nedsvælge Amagerbanken. Og det kan være sidste mulighed. Nykredit, som i dag skriver store beløb ned på deres bankaktier samtidig med at Forstædernes Bank, som netop Nykredit mere eller mindre så sig nødsaget til at hive i land, finder flere skeletter i skabene med tab til følge. Nykredit har næppe appetit på flere regionalbanker.
    Og så er vi tilbage ved spørgsmålet: Hvem har mod på Amagerbanken?

  25. Ex-Saxo London

    Ole Steffensen rammer sømmet på hovedet.

    I tider som disse er det som i folkeskolen når fodboldholdet skulle vælges. De dårligste står tilbage…

    Der er en tydelig rød tråd i alt dette gennem de person sammenfald der er fra Roskilde bank til Amagerbanken i form af kunder og risikoprofil. Hvis jeg starter med at siger Molslinien, hvad siger I så…?

    Vejen frem for Amagerbanken er måske at holde sig flydende i overfladen indtil at der kommer nogen der vil købe dem, men dette kan tage flere år, og så længe varer statsgarantien ikke. Derfor er det andet og enddog mere logiske at de finder nogle andre banker med tilsvarende kundesegmenter i Jylland, etc. og fusionerer. Måske er det en konstellation af Amagerbanken, Fionia og Spar Nord eller noget helt tredje.

    Fakta er blot at dem med en fornuftig pengetank vidste hvem de “bedste på fodboldholdet” var og derfor har Nykredit overtaget Forstædernes, ligeså SHB overtog Lokalbanken. De sunde dele af Roskilde bank er brækket op mellem Nordea, Arbejdernes, etc. Så i mine øjne er der ikke flere større spillere tilbage med tilstrækkelig kapital til at kunne købe noget som Amagerbanken, da man skal være i stand til at kunne modstod markante tab på udlån, noget som allerede har gjort Amagerbanken til en meget svær sag at sælge, grundet deres risikoprofil.

    Den eneste logiske vej fremad er som nævnt en fusion med nogle andre som her en hel del flere mønter i kassen (indlånsoverskud). Fusionen bliver en “paper for paper” transaktion altså den ene aktie byttet med X af det andet firmas aktier. Amagerbankens aktionærer skal dog nok forberede sig på en udvanding så de skriger. Noget ala det første tilbud til Bear Sterns da de blev overtaget af JP Morgan.

    I mine øjne skal de blot være glad for at få en krone, da banken netop var “game over” et par døgn inden redningspakken blev sat i kraft, men valgt at tie om dette, så de blev reddet på målstregen!

    Modellen med en fusion er at det nye selskab efter et stykke tid kan præsentere sig selv til en stor udenlandsk spiller som ikke har noget i Danmark endnu, men gerne vil ind.

    Til eksempel kan jeg fortælle at da nyheden om Roskilde kom ud, ringede jeg til et par senior folk hos store europæiske banker, men de svarede alle som een efter at have set på sagen gennem credit ratings data at det var for lille en bank med en alt for hidsig risiko.

    Amagerbankens aktionærer kommer kun ud med skinnet på næsen hvis der kan komme en konsolideringens mand ind og samle dem med andre banker og så sælge hele butikken til ING, BNP Paribas, SEB eller nogle andre om et par år når en total rengøring har fundet sted.

  26. søren kristensen

    postkort fra Amagerbanken: Vi er på spanden. vi har ikke flere penge.. send nogen.. venligst.. ellers gaar vi fallit

  27. aktionær med tab

    Hvor er smertegrænsen ? aktien er snart under kurs 60. Hvornår vågner aktionærerne og kræver handling - skal det virkelig gå helt galt og ende med et ufrivilligt salg af banken til en kurs 1.

  28. Henrik Drewniak

    Postkort fra Jylland.
    Tak til Berlingskes skribent for et godt startindlæg. Jeg får den tanke at alle taler om tillid og troværdighed så lad os tage følgende eksempel.I Roskilde Bank solgte de aktier til kunder helt op til de gik konkurs. I Sterling solgte de rejser til folk kl.23 om aftenen samtidig med at de bad paersonalet om at blive hjemme, så folk ikke kunne kontakte dem.
    Det minder mig om min barndom i 80erne, hvor der blev solgt skibsanparter ved hjælp af børsprospekter som var kulørte men intetsigende!

    Eksemplerne viser vel, at finanskrisen som anpartscirkuset i 80erne handler om utroværdige banker, men også om grådige danskere i alle afskygninger. Den cocktail er farlig.

  29. news

    Amagerbanken er ude på et skråplan og det har de fortjent. De opererer med de dårlige kunder hvor selskabstømning er hverdag for erhvervskunderne. Finanstilsynet må gribe ind nu og få ryddet op i de dårlige bankrådgivere.

  30. Bryan

    Tab er i min veden noget der ligner; Køb for 100 og sælg til 50, har jeg ret?
    Hvorfor taler I så om tab på noget som I åbenbart IKKE har solgt endnu? Aktier er vel langsigtet investeringer og hvem med bare lidt klarsyn husker ikke, at efter de fede år kommer de magre? Så køber man i de fede og sælger i de magre, ja så bede med i min verden om tab! Jo jeg har sat til fra kurs 390 til nu kurs 65 (deromkring tror jeg) men jeg sover ret godt om natten, for jeg har råd til at tabe alt, men fornøjelsen ved at vinde på langsigt tiltaler mig. Kald mig naiv, men man taber aldrig før man sælger og jeg sælger ikke før kursen er oveer det jeg selv gav - kald mig naiv, jeg ved jeg vinder til slut :-)
    Ha en dejlig weekend

  31. Poul W.

    Hr Jens Chr. Hansen.
    Du skriver i dagens Business om mørkemænd osv.
    Det ville være helt fint dersom du ikke selv
    optrådte så negativt overfor Amagerbanken, det er ikke en hemmelighed at du og afdøde direktør
    ikke var perlevenner. Du bruger enhver lejlighed til at angribe banken, er det en Vendetta du er igang med? Banken har i år en solid fremgang, derfor hensætter ,man 490 mioKr
    i tilfælde af tab på debitorer, som ikke er bevist endnu.
    Det får du til at banken har tabt alle
    pengene.
    Samtidig beskylder du ledelsen for kriminelle
    forhold, har du belæg for det?
    I din iver for at nedgøre banken og dens aktier
    tænker du ikke på de 578 medarbejderes arbejds-
    plads, som du nedgør med fuldt overlæg?
    Du bedes kommentere mit indlæg.
    mvh
    Poul W

  32. Jens Chr. Hansen

    Kære Poul W. Vennebegrebet hører ikke rigtigt hjemme i journalistisk. Tak for dit indlæg i øvrigt, men jeg må skuffe dig med, at du skyder helt ved siden af. Jeg ved ikke, hvad du mener med, at Knud Christensen og jeg ikke var perlevenner. Det har du helt ret i. Journalister og kilder eller personer vi omtaler bør ikke være hverken perlevenner endsige almindelige venner.
    Men hvis du dermed antyder, at jeg personligt har og har haft noget i mod Amagerbanken og Knud Christensen må jeg altså skuffe dig. Jeg kan nok næppe rykke din verdensopfattelse - og det er fair nok, at du har denne opfattelse - men til alle andre kan jeg sige, at Amagerbanken i Berlingske Business behandles præcis på samme måde som alle andre banker.
    Jeg betragter mig som journalist med et professionelt forhold til mine kilder og mine historier. Der er sørme’ ikke noget vendetta bygget ind i noget som helst.
    Når jeg har interesseret mig for Amagerbanken, skyldes det, at det er en ganske almindelig journalistisk disciplin at se på, hvilke konsekvenser en finanskrise har for en bank med så stor en ejendomsportefølje.
    Det har undret mig, at banken og dens direktør - og selvsagt bakket op af bestyrelsen - igen og igen konsekvent afviste, at der kunne bliver tale om nogen form for tab.
    Nu er tabet så pludselig i løbet af få uger vokset til en halv mia. kr. Det er ikke bare alvorligt for banken, det er også spørgsmålet om det er ansvarspådragende for ledelsen. Det stiller jeg spørgsmål til. Det synes jeg faktisk er temmeligt alvorligt.
    Negativ eller ikke negativ - som situationen ser ud for Amagerbanken og som den økonomiske realøkonomi ventes at udvikle sig de næste par år, så tror jeg, at man må indstille sig på, at det vil være overordentligt svært for Amagerbanken at overleve som selvstændig bank.

  33. Finn Larsen

    Jeg er fotsat både kunde og aktionær i Amagerbanken. Jeg har længe gerne ville sælge mine aktier; men der er så få og de er faldet så meget i værdi at det sidste kan være lige meget. Den seneste tid har jeg blot håbet, at der vil komme nogle og byde 70% over kursen på aktier (som det er sket for andre banker) og jeg så kan slippe af sted med blot en smule værdighed.

    Jeg synes der har været tyk løgn omkring Amagerbanken. Selvfølgelig kan en bank som massivt koncenteret og med en så stor andel af ejendomme omkring hovedstaden ikke undgå at være indvoldveret.

    Knud Christensen har jeg ikke været glad for i flere år og er derfor glad for der er kommet ny på posten, dog er baggrunden for skiftet blandt de værst tænkelige.

  34. Bo Rasmussen

    GEKKOEJGUD !!! At vente et par dage med at kommentere, er ofte en fordel. Jeg kan se at der i mellemtiden er kommet flere fornuftige kommentarer/observationer frem i dagen,s lys.

    Derfor vil det være spild af min tid, hvis jeg skulle skrive en længere redegørelse. Det ville alt andet lige, blive til et sammendrag af lidt her - og lidt der - og ligne meget af det, andre også har skrevet om, hvorfor ? fordi at hændt er hændt.

    Kim, du spørger om jeg har et bud på fremtiden ?

    Jeg kan sikkert ikke skrive noget som vil være nyt for nogen, men jeg kan jo godt dele holdning/mening med andre…………….

    Sterling frk.s
    Personligt, tror jeg ikke at Sterling bliver solgt. Hvorfor ? Jeg kan ikke se at der er noget af værdi.Personalet er ved at blive ansat i andre flyselskaber. Kuffertpersonale opsluges af andre bagage håndteringsfirmaer. Andre flyselskaber har allerede sat 200 nye afgange i luften, mod Sterling,s ca. 150 afgange. Der er ingen fly i boet - de er alle leasede. Så er der kundekartoteket tilbage. Jeg kan godt selv finde andre billige flyselskaber - det tror jeg også at alle andre kan. Så hvem gider købe et kundekartotek, når kunderne kommer af sig selv.

    Boligpriserne tror jeg vil sætte sig yderligere 30-50 % over de næste 1-3 år. Hvorfor ? Fordi jeg og andre potentielle købere lugter blod. Vi gider ikke financere nuværende boligejere,s overforbrug/gældsætning. En stor del af dem har levet over evne i de sidste 3-4 år for lånte penge.

    Obarma hysteriet !!!! Manden er valgt ja !
    men hvis han får magt, som han har agt (magten får han jo d. 20 januar) så stopper samhandelsaftaler med andre lande, fra USA,s side. Obarma har lovet massive skattelettelser til dem som holder ordrene i USA og ansætter flere folk. Det skal der nok komme div. diplomatiske kriser ud af. Det var bare nogle få bud fra mig.

  35. gekkoergud

    @Bo

    Hvis du har set bare én fornuftig kommentar må du meget gerne poste et link. I denne blog er det svært at få øje på. Jeg savner fortsat en uddybende forklaring på dit postulat om at der er en sammenhæng mellem Amagerbanken og Island. Ikke at det er synderligt relevant for artiklen, men blot for at få en fornemmelse for hvordan du i din vildste fantasi kan sammenligne de to. Nu har jeg læst alle kommentarer igennem og kan ikke se andre end dig der mener der er en sammenhæng mellem problemerne i Amagerbanken og det totale islandske kollaps. Jeg er i princippet hamrende ligeglad med en eventuel forklaring, selvom det kunne være sjovt at læse, idet jeg har fået rigeligt bevis for at der i dette forum ikke er den store viden om ,eller forståelse for, de store økonomiske problemer der udspiller sig i øjeblikket.

  36. Bo Rasmussen

    GEKKOEJGUD !!!! Min sammenkobling mellem Island & Amagerbanken, og for GUD,s skyld, også Roskilde bank, Sterling, samt utallige andre, som er, eller vil gå ned med flaget, er såre simpel. Det er min holdning/mening at div. bestyrelser har mere end svært ved at fremstå loyale, hæderlige og ærlige, over for deres kunder. Man lokker ikke mindrebegavede folk, med manglende indsigt, til at købe aktier, billetter eller andet bare 5 min før konkurs - det er sgu ganske usmageligt og det er min grundholdning at de alle bør stilles til ansvar. Der hvor Amagerbanken kommer ind, er at man fra banken,s side for åben skærm nægter at man er på spanden, til trods for, at banken så lige med nød og næppe, bliver reddet på falderebet af regeringen,s sikkerhedsnet.

    Åbenhed og ærlighed, eller mangel på samme, er netop min fællesnævner her Hr. Gordon Gekko

  37. M

    Til JCH

    Du skriver at “nu er tabet så pludseligt i løbet af få uger vokset til en halv mia”.

    Syntes det er meget vigtigt at nævne at der ikke er tale om tab, men om nedskrivninger!! Der er stor forskel. Amagerbanken har så vidt jeg ved endnu ikke haft tab af betydning. Det er jo bestemt ikke sikkert at (alle) nedskrivningerne også ender med et reelt tab.

    Yderligere mener jeg heller ikke at Amagerbanken har optrådt forkert i forbindelse med offentliggørelse af lånet hos nationalbanken. Der er ikke noget lovgivning der siger at banker skal offentliggøre at man har lånet penge af nationalbanken. Da regeringens finanspakke så vedtages, kommer der midlertidig regulering af bankerne, hvorfor finanstilsynet/finansrådet mener at Amagerbanken skal oplyse om lånet. Amagerbanken har selvfølgelig haft et problem/udfordring omkring ultimo september – Men nævn en dansk bank der ikke havde det?

    Og til sidst: Finanspakken er i første omgang vedtaget for 2 år - Den bliver med garanti forlænget.

  38. Aktionær med profitpotentiale

    Lad butikken sælge/overtages, og udbetal værdi kontant til aktionærende.
    *Nå nej -så er direktøren jo nok arbejdsløs, og bestyrelsensformanden mister erhversmagt…
    Kunderne og medarbejderne mister intet da dette kan sikres ved salg.
    Hvem er det nu bestyrelsen arbejder for….

Skriv en kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes



Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites